20 apr 2018

Styrkelse af REVI-IT’s bestyrelse: Rasmus Theede og Lars Hansen Larsø tiltræder

2016-132A Rasmus Theede-020Rasmus Theede har 20 års erfaring med ledelse indenfor it og informationssikkerhed, blandt andet som Technology Director for Digital Europe i Bruxelles, Global Responsible for A. P. Møller-Mærsks sikkerhedsinfrastruktur, og som Chief Security Officer hos NNIT, KMD og CSC.

Han er medlem af adskillige sikkerhedsråd både indenfor den offentlige og den private sektor, og han har i flere år været formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Rasmus Theede har desuden stor og relevant erfaring indenfor REVI-IT’s kerneområder. Han har en baggrund indenfor sikkerhed og compliance, grundlagt i tiden hos A. P. Møller-Mærsk, hvor han udførte globale it-revisionsopgaver. Han har også varetaget interne compliance-funktioner i adskillige virksomheder, og har indgående kendskab til rammeværk som COBIT, SOX, ISO9001, ISO 27001, ISO20000 og GDPR. Han er certificeret CISSP, CISA, CISM og CRISC.

Rasmus Theede udtaler:

”Jeg har arbejdet tæt sammen med adskillige aktører i revisionsbranchen i mange år og er glædeligt overrasket over REVI-IT’s pragmatiske, simple og forretningsorienterede tilgang til fx persondatabeskyttelse og it-sikkerhed. Jeg glæder mig til at træde ind i REVI-IT’s bestyrelse og bruge min erfaring til at hjælpe dem videre på denne rejse”.

Vi ser frem til samarbejdet med Rasmus Theede, der er en værdifuld og strategisk stærk tilføjelse til vores bestyrelse.

Herudover er statsautoriseret revisor Lars Hansen Larsø tiltrådt, der i dag også sidder i bestyrelsen af RevisorGruppen Danmark. Lars vil på samme måde bidrage med styrkelse af den strategiske ledelse, og være en aktiv spiller i den løbende strategiproces, som REVI-IT arbejder med.

Bestyrelsen består hermed af:

  • Lars Hjort Frederiksen, statsautoriseret revisor, direktør i RevisorGruppen Danmark, og formand for bestyrelsen
  • Christian Holm, statsautoriseret revisor, partner i Martinsen
  • Henrik Lundum, direktør for NOVI, tidligere direktør i Falck Healthcare mv.
  • Lars Hansen Larsø, statsautoriseret revisor i Nejstgaard & Vetlov Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
  • Rasmus Theede, Managing Director i DigitalNations

Den daglige ledelse varetages fortsat af adm. dir. Martin Brogaard Nielsen, der udtaler: “Vi gør op med en mangeårig tradition i revisorbranchen om alene at have ejerkredsen repræsenteret i revisionsvirksomhedens bestyrelsen. Vi har nu Henrik og Rasmus, der hver især er to meget stærke og eksterne profiler, som jeg glæder mig meget til at samarbejde med. Når vi ændrer på sammensætningen hænger det også sammen med vores nuværende og kommende ydelser, som ikke alene vil koncentrere sig om revisionsydelser. Jeg ser frem til samarbejdet.”

Du kan møde Rasmus Theede til vores Faglig Dag 2018: GDPR – fra projekt til dagligdag, hvor han holder oplæg om kunstig intelligens – etik, privatliv og sikkerhed. Faglig Dag foregår 29. maj 2018. Læs mere, og tilmeld dig her.