Lancering af nyhedstjeneste
Så er der nyt inden for it-revision og it-ledelse!
Vi har lanceret en ny version af vores nyhedstjeneste - og udover, at det vil indeholde lidt ny teknik bag facaden - som vel egentlig ikke er så interessant, så vil det betyde, at der regelmæssigt vil publiceres artikler og nyheder her på siden. Regelmæssigt, i den forstand, at vi nu sætter skriverierne i system, og et par gange om måneden vil delagtiggøre jer i vores tanker.
Nu behøver det jo ikke være nyheder i ordets egentlig forstand, for så mange lovændringer sker der dog (heldigvis) ikke inden for it-revision og it-ledelse, men i kraft af, at vi i vores daglige arbejde møder mange forskellige udfordringer ude hos vores kunder, vil andre forhåbentlig kunne drage nytte af de tanker, vi gør os.
Der vil blive tale om emner inden for:
- It-sikkerhed generelt
- Risikoanalyser, it-politikker og beredskabsplanlægning
- Hvordan it-chefen kan måle forbedringer og værdi
- Cloud-computing, hosting og outsourcing
- It-revision generelt
- Revisorerklæringer inden for it-området
- Lovgivninger - herunder persondatalov, sundhedslov, lov om finansiel virksomhed mv.
Følg derfor med enten ved at besøge nyhedssektionen her på sitet, eller ved tilmelding til vores nyhedsservice. Klik her for tilmelding.

