Om vand i serverrum og risikoanalyser
Vil 1,5 meter vand i serverrummet være et problem hos jer?
Har du overvejet, hvad det ville betyde for din virksomhed, hvis uheldet var ude, og der for eksempel pludselig stod 1,5 meter vand i kælderen? Risikoen for skybrud er både reel, voksende og dermed indlysende, men der kan være andre helt uforudsete ’trusler’, som først kommer for en dag, når skaden er sket. En simpel og praktisk risikoanalyse kan hjælpe med at skabe et overblik.
Der findes mange avancerede måder at foretage risikoanalyser på. I bund og grund handler det dog ’bare’ om at lave en tilbundsgående vurdering af trusler og risici, og det behøver ikke være mere vanskeligt end dette:
- Lav en liste over de elementer, I som virksomhed er afhængige af i den daglige drift. Det kan for eksempel være at have adgang til økonomisystemet for at kunne se kundelisten, at have adgang til Word- og Excel-filerne på jeres server, eller at kunderne kan få fat i jer via jeres hovedtelefonnummer. Listen skal indeholde alle de handlinger og arbejdsgange, I har brug for i dagligdagen.
- Opstil et skema, hvor I relaterer forskellige situationer og risici til alle jeres arbejdsgange og handlinger. Her er et eksempel: Hvad er risikoen for os, hvis der kommer et skybrud?

Når I er færdige med arbejdet, vil I have en oversigt over de forskellige risici: Hvad vil dette og hint betyde for driften af jeres forretning – og hvad vil der så ske? På baggrund af oversigten kan I lave en reel vurdering af risikoen og - ud fra den - behovet for at gøre noget.
Husk endelig at tage sandsynligheden for, at uheldet sker, med i betragtning. Det er nemt at købe sig fattig i sikringstiltag, som I måske i virkeligheden ikke har brug for. Vi anbefaler, at I bruger jeres sunde fornuft og en god portion pragmatisme og ud fra analysen tager de forholdsregler, som virkeligt er nødvendige. Der er jo for eksempel ingen grund til at sikre virksomheden mod fly, der falder ned, med mindre jeres nærmeste nabo er en lufthavn.
Gode råd om serversikkerhed
- Overvej, om serverrummet kan ligge et andet sted end i kælderen. Hvis ikke, så undlad at have serverne stående på gulvet eller under vandrør.
- Sørg for et kølesystem, så temperaturen i serverrummet aldrig overstiger 25-30 oC. Servere udvikler meget varme.
- Hav så vidt muligt et rum kun til servere. Et åbent rum med ’trafik’ gør det svært at stabilisere rumtemperaturen, og både papir, printere/kopimaskiner og menneskelig aktivitet støver meget.

